ET GODT GRIN


Her er den bedste opskrift på et godt grin

Man tager en gryde, tilsætter 1 del Nykøbing Falsterrevy 2019 = Pernille Schrøder, 1 del Cirkusrevy 2019 = Karsten Jansfort, 1 del Sønderborgrevy 2019 = Thomas Pakula samt 1 del Tivoli menu = Sild & Skipperlabskovs Det hele koges sammen i ca. 2 timer, og så er man klar til at servere en omgang festlig sensommerunderholdning med “3 TIL GRIN”

 

Thorsvang Samlermuseum slår dørene op for en omgang sjov og musikalsk underholdning. Henrik Hjortkær fra Thorsvang Samlermuseum mener, at vi alle har brug for at komme ud og more os efter et forår med Corona nedlukning, og har taget initiativ til nogle glade dage ”Vi trænger allesammen til et godt grin”, siger Henrik Hjortkær.

Det er tre garvede revyskuespillere, der kommer til at stå for underholdningen. Pernille Schrøder, Karsten Jansfort og pianist og kapelmester Thomas Pakula - sammen kalder de sig ”3 TIL GRIN”. ”Vi skulle alle tre have spillet sommerrevy i år, men alt er aflyst!”, siger Karsten Jansfort, der skulle have spillet revy i Sønderborg sammen med Thomas Pakula, og fortsætter: ”Det er en meget mærkelig situation, i over 30 år har vi spillet revy hver sommer og pludselig er alt lukket ned. Vi havde naturligvis glædet os meget, og det er vi sikker på, at publikum også havde. Pernille Schrøder skulle have været med i Nykøbing Falster Revyen, men den springer som bekendt også over i år.”

Over hele landet må publikum undvære de sædvanlige revyer i sommer, og derfor har Henrik Hjortkær spurgt de tre hjemsendte revykunstnere, om de var friske på at komme til Thorsvang i august?

”Det skulle vi ikke tænke over i mange sekunder” fortsætter Karsten Jansfort. ”Nu har vi en mulighed for at komme på arbejde igen, og det glæder vi os meget til. Vi lever alle af, at underholde publikum og Pernille, Thomas og jeg har arbejdet sammen i rigtig mange år, både i revyerne, men også på teatre og cabareter rundt i landet. På Thorsvang vil vi sammensætte et program, hvor der bliver mulighed for at få rørt lattermusklerne, men vi serverer også nogle musikalske lækkerier.”

Program:

Midt på formiddagen sætter vi kursen mod Stege, hvortil vi ankommer sidst på formiddagen. Der er lidt tid til at snuse rundt på museet inden vi tager plads i ”Landsbyen” og får serveret underholdning og mad. Efter et par sjove timer bliver der atter lidt tid til museet, inden vi ca. kl. 16.00 tager plads i bussen og sætter kursen mod hjemmet.

Arrangementet afholdes i overensstemmelse med de gældende retningslinier, for siddende arrangementer, udgivet af sundhedstyrelsen. Maden serveres ved bordene.

​Opsamlingsrute

Afrejse

  • 10.15   Maribo station 
  • 10.30   Sakskøbing v. stationen 
  • 11.00   Nykøbing v. cementen
  • 11.15   Nr. Alslev v. stationen 

 

Hjemrejse

  • 17.00  Nr. Alslev v. stationen
  • 17.15  Nykøbing v. cementen  
  • 17.45  Sakskøbing v. stationen
  • 18.00  Maribo station

​Opsamlingsrute

Afrejse

  • 10.15   Maribo Station 
  • 10.30   Sakskøbing v. stationen 
  • 11.00   Nykøbing v. cementen
  • 11.15   Nr. Alslev v. stationen 

Hjemrejse

  • 17.00  Nr. Alslev v. stationen
  • 17.15  Nykøbing v. cementen  
  • 17.45  Sakskøbing v. stationen
  • 18.00  Maribo v. stationen

 

Datoer


9. august 2020

Et Godt Grin

Pris pr. person

kr. 495,-

inkl. i prisen: bus, entre, sild og skibberlabskovs, samt "et godt grin".

 

Skibberlabskovs og sild serveres ved bordet - ingen buffet.

Drikkevarer er ikke inklusive.