31.10 - 03.11.2021 kr. 2.995 Bestil

Kellerbierfest i Lippeland (D)

Inkluderet i prisen:

Dato: 31.10 -03.11.2021

  • Bustransport
  • Færgeoverfart
  • 3 overnatninger i delt dobbeltværelse på Schwalenberger Malkasten
  • 3 x morgenmad
  • 1 x 3 retters velkomst menu m. velkomstdrink
  • Let lokal frokost dag 2.
  • 1 x Festaften dag 2 med 4 retters menu, musik og dans samt drikkevarer 19:00 -22:00 (Veltins øl, husets rød og hvidvin, cola, spetzi, mineralvand, samt saft)
  • Udflugt til Hameln, Bodenwerder mm.
  • 1 x "Teuton" middag dag 3.
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Dansk guide på turen.

Kr. 2.995,00 pr person i delt dobbeltværelse

kr. 395,00 enkeltværelsestillæg

med rottefænger, løgnebaron og nattevægter.

Sydvest for Hannover, i det skønne Lippeland, ligger den idylliske landsby Schwalenberg. Her er gaderne brostensbelagte, husene er for det meste bindingsværkshuse, mange med smukke udskæringer, og midt på byens lille torv, finder vi byens brønd, hvor "Gänseliesel" står med sine gæs. Det er i denne lille perle, vi skal tilbringe de næste dage. Med eventyr, hygge og oplevelser, alt sammen krydret med god mad. 

Tag plads i bussen og oplev eventyr, Bockbier og tysk Gemütlichkeit.

Dagsprogram

Program

Søndag d. 31. oktober - udrejse
Sommertiden er slut, dagene bliver kortere, men det skal ikke afholde os fra at tage på oplevelse. Efter endt opsamling krydser vi Østersøen og på 45 minutter er vi fremme i Puttgarden. Her bliver der et stop i Border Shop, således at vi kan handle lidt til turen mod syd.

Vi sætter kursen mod vores mål i Lippeland, og passerer undervejs Lübeck og Hamburg inden vi når Lüneburger Heide. Her holder vi en pause, så de der måtte ønske det kan få lidt at styrke sig på. Vi fortsætter nu via Hannover og når, med en enkelt pause, vores mål ved 16.00-tiden.
Efter indkvartering sidder vores personale klar med informationer og er parate til at svare på eventuelle spørgsmål i den såkaldte Zünftsaal. Og der er tid til at besøge den lille Bierstube for en kop kaffe, eller en anden forfriskning inden middagen.
Kl. 19.00 mødes vi alle i restauranten, hvor der venter os en tre-retters menu. 

Mandag den 1. november - Schwalenberg
Morgenmad på hotellet.
Dagen i dag byder på lokale oplevelser i den lille by, og vi får set, hvad tysk Gemütlichkeit er. Vi starter kl. 10.00, hvor vi mødes uden for hotellet med vores guide. De der ikke har mod på byturen, følges med vores chauffør hen til byens brønd. Her samles vi alle og nyder et glas varm Glühwein. Der er nu plads til oplevelser på egen hånd, inden vi mødes igen kl.12.00, og sammen nyder vi en let "lokal" frokost på hotellet.
Eftermiddagen er til fri disposition og afslapning.

I aften er det festaften. Den starter kl. 19.00 med "Bockbieranstich". Man åbner ganske enkelt en øltønde ved at slå en hane i, og så er festen åben. Kellerbier er tysk øl – en pilsner, der ikke er afklaret eller pasteuriseret. Spændende er det, hvem der slår hanen i, og om det går godt! Nu venter der os tre timer med mad og drikke. Ikke mindre end fire retter skal vi igennem, dertil fri drikkevarer (øl, vin, limonade, juice og danskvand) alt sammen til akkompagnement fra vores egen musiker.
Musikken slutter kl. 22.30 og en lang dag er til ende.

Tirsdag den 2. november - Hameln og Weser floden
Efter lidt sen morgenmad tager vi på udflugt i det skønne Lippeland. På vores tur kommer vi på sporet af Brødrene Grimm, idet vi kører et stykke på eventyrvejen og hører om nogle af figurerne fra deres eventyr. Mens vores guide fortæller om området bringer vores chauffør ad små veje til eventyrbyen Hameln, som er kendt for sin fløjtespillende rottefænger. Vi går en lille byrundtur i denne skønne by, hvor vi ser de smukke bindingsværkshuse. Der bliver tid til frokost på egen hånd, inden vi igen mødes ved bussen.
På vores videre tur langs Weserfloden får vi fortalt om Baron von Münchhausen og nogle af hans fantastiske løgnehistorier. Vi gør holdt i hans fødeby Bodenwerder, inden vi kører tilbage til vort hotel, hvortil vi ankommer sidst på eftermiddagen.
Middagen serveres i restauranten kl. 19.00.

Onsdag d. 3. november - Hjemrejse
Efter morgenmaden er det desværre tid til at tage afsked med vores hotel og køre mod Danmark. Vi følger nogenlunde samme rute som på udrejsen, og med et par pauser undervejs forventer vi at være i Rødby sidst på eftermiddagen.

Vi forbeholder os ret til justeringer af tider i programmet.

Opsamlingsrute

Afgang(e)

Søndag d. 31. oktober.  

  Afg. Hjk.
Næstved, Kvægtorvet 06:30 19:00
Afk 41 Pendlerplads. Stensved 07:00 18:30
Afk 43 Pendlerplads. Nr. Alslev 07:10 18:20
Nyk F Cementen 07:30 18:00
Sakskøbing st 07:50 17:40
Maribo station 08:05 17:25
Rødby Drive in 08:25 17:05

 

Hotel

Hotel Schwalenberger Malkasten

Neu Torstr. 1 -5
D - 32816 Schwalenberg

 

Hotel Schwalenberger Malkasten er et 3***stjernet hotel beliggende i den lille by Schwalenberg, smukt beliggende i det naturskønne Lippeland. Hotellet, der er familiedrevet gennem flere generationer, er beliggende midt i den skønne by omgivet af skønne bindingsværkshuse. Her er der virkelig skruet op for hygge og charme. Alle værelser, er indrettet forskelligt med hver sin charme, alle med bad og toilet. Hotellet har reception, restaurant og en hyggelig lille ølstue, hvor der hver eftermiddag er happy hour. 

Der er ikke elevator på hotellet, så trapper må påregnes.