Rügen - 3 dage med skønne oplevelser


Riv et par dage ud af kalnderen og tag med Historisk samfund for Præstø Amt på en spændende 3 dages tur til Rügen. På turen skal vi på "sporet" af fortiden, vi skal opleve "61 minutter" i timen, vi skal slappe af og opleve skøn natur.

 

Søndag d. 13.9.2021

Efter alle er steget på bussen sættes kurs mod Gedser og færgen til Tyskland. Overfartstiden er ca 2 timer, og mon ikke vi fornemmer historiens vingesus når vi kører i land i det der for kun godt 30 år siden var et andet Tyskland? Vi tager den gamle vej mod Stralsund og kører ind forbi Jagtslottet Gelbensande, der blev bygget og brugt af Dronning Alexandrines forældre. Vi fortsætter igennem Ribnitz-Darmgarten, hvor DDR´s sidste generalsekretær nyder sit otium, på vor vej ud mod kysten og nationalparken Vorpommersche Boddenlandschaft. Vi holder selvfølgelig pause for ”buskaffe” i løbet af dagen. Af små veje kommer vi tilbage til landevejen mod Rügen og sidst på eftermiddagen passerer vi højbroen ved Stralsund og vi er på Rügen og når vores hotel og middagen venter.

 

Mandag d. 14.9.2021

Efter morgenmaden tager vi på heldagsudflugt på Rügen. Vi starter med at køre mod Nord, gennem Jasmund nationalpark på vores vej op til Kap Arkona. Her tager vi den lille traktor-tog ud til udsigtspunktet hvor vi kan nyde udsigten på det ”næsten” nordligst sted. Vi skal videre mod syd, ned til Puttbus hvorfra vi skal med Rasende Roland til Binz. Rasende Roland er et smalsporet damptog der betjener strækning til Binz. I Binz er der tid til at nyde promenaden, måske lidt frokost (ikke inkl.) inden vi kører til Prora. Prora er en af verdens største bygninger, bygget af Albert Speer som et kæmpe ferieanlæg hvor det tyske folk skulle tilbringe deres ferie i. Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til vores hotel hvor middagen venter.

 

Tirsdag d. 15.9.2021

Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører af skønne veje ind over Rügen. Vi stopper i Bergen, Rügens største by, og aflægger Sankt Marien Kirche et besøg. Kirken er den ældste stenbygning på Rügen, og stammer helt tilbage fra 1180. En særhed på kirken er uret, idet der på nordsiden er 61 minutter på skiven, mens der på de andre er de ”normale” 60 minutter.

Vi fortsætter over højbroen og er tilbage på fastlandet og vi kommer til Stralsund. Vi har et par timer på egen hånd i denne skønne by inden vi sidst på eftermiddagen kører mod Rostock og færgen til Danmark. Ombord på færgen tager vi plads i restauranten og indtager turens sidste måltid, aftensmaden.

 

Hotel:

Rügen Hotel Sassnitz. Højeste bygning i Sassnitz, med morgenmads restaurant beliggende på 9 etage. Hotellet er bygget i 1968 -69, under DDR, som følge af den øgede færgetrafik til/fra Sassnitz. Hotellet ligger i gåafstand fra havn, strand og byen. Alle værelser er med bad og toilet. Alle værelser har udsigt henh. mod land og vand.

​Opsamlingsrute

Der vil være opsamling i foreningens område. Dette aftales.

 

 

 

​Opsamlingsrute

Afrejse

  • 09.15   Maribo Station 
  • 09.30   Sakskøbing v. stationen 
  • 10.00   Nykøbing v. cementen
  • 10.15   Nr. Alslev v. stationen 
Hjemrejse
  • 16.15  Nr. Alslev v. stationen
  • 16.30  Nykøbing v. cementen  
  • 17.00  Sakskøbing v. stationen
  • 17.15  Maribo v. stationen

Datoer


13. -15. september 2021 

3 dages rejse til Rügen 

Pris pr. person.

kr. 2.756,-

Prisen inkluderer: bus, færgeoverfart, moms og trafikafgifter, 2 x morgenmad, 2 x 3-retters menu, 1 x aftenbuffet på færgen hjem, udflugter, inkl. "tog" til Kap Arkona, togtur med "Rasende Roland samt bidrag til rejsegarantifonden.

Ikke inkl. Drikkevarer til frokoster, personlige nødvendigheder samt rejseforsikring.

 

Bestil hos De Grønne Busser på telefon: 54 85 47 40