Nytårsrejse – 5 dage til Wroclaw

De Grønne Busser gentager succesen, med en festlig 5-dages nytårstur til Polen, denne gang går turen til Wroclaw.

Wroclaw er Polens 4 største by og er kendt som en af Polens mest dynamiske byer. Wroclaw er samtidig en af de vigtigste byer i Polens kulturelle centre med over 1000 års historie bag sig.
Byen har en meget smuk og charmerende gammel bydel med farverige huse, interessante kirker, stort hovedtorv med flot historisk rådhus bygning. Rundt om torvet er der mange små hyggelige små caféer og gode restauranter. Byen er også kendt for dens historiske universitet med mange falkulteter samt den store og dejlige julemarked, som afholdes hvert år på Plac Solny og som trækker mange turister. (julemarked skulle stadig være åbent mens vi er i Wroclaw)

Vi bor på et af byens absolutte hyggeligste hoteller,**** Art Hotel.
ligger blot 200 m fra den største markedsplads i Wrocław og 1 km fra bydelen Ostrów Tumski. Har til huse i 2 historiske sammenhængende bygninger hvoraf den ene stammer tilbage fra det 14. århundrede. Hotellets elegante interiør kombinerer renæssancestil med nygotisk stil. Hotellet har værelser med aircondition, gratis wi-fi og satellit-tv. Samtlige elegante værelser på Art har eget badeværelse, toiletartikler af høj kvalitet og hårtørrer. Der er også minibar og skrivebord.

Der arrangeres udflugter med bl.a. markedsbesøg, byrundture m.m. Der vil være dansktalende rejseleder/guide ved ankomst til hotellet. 

Program

Tirsdag den 29. december 2020

Efter endt opsamling skal vi sejle fra Gedser.

09:00 Færgeoverfart Gedser – Rostock.

Fra Rostock går turen direkte til Wroclaw med passende pauser undervejs.
Ankomst til vores hotel ca.kl.18:30 og herefter indkvartering med efterfølgende middag i hotellets restaurant

 

Onsdag den 30. december 2020
Morgenmad på hotellet

Efter morgenmaden tager vi på sightseeing med vores dansktalende guide i Wroclaw: Vi skal besøge Katedralen på Katedral Øen, hvor byens/polens historie startede for over 1000 år siden. Vi besøger den smukke Katedral med dens barokke kapeller hvor også de to første polske konger er begravet. (entré er inkl)

Sightseeing i den gamle by rundt om torvet. Vi ser bl.a. Hans & Grete husene, Jatki som er de historiske handelsboder, springvandet og rådhuset.

Vi spiser frokost på restaurant.

Tid på egen hånd, med mulighed for at besøge de fine butikker i Wroclaw og de store handelscentrer samt julemarkedet.

Middag i hotellets restaurant.

 

Torsdag den 31. december 2020

Morgenmad på hotellet

På årets sidste dag tager vi på en kort tur, med vores dansktalende guide, for at se lidt mere af den spændende by Wroclaw. Vi besøger Hundredeårshallen "Hala Stulecia", hvor vores guide viser os rundt i ca 2 timer. (entré er inkl.)

Vi spiser frokost på hotellet.

Tid på egen hånd til afslapning eller hvad man ønsker.

20:00 Nytårsfest – pænt tøj obligatorisk. I må forvente at dele salen med andre gæster.

Stor middags buffet incl. fri husets hvidvin, rødvin,  øl og sodavand.

DJ spiller op til dans og slutter ca. kl. 03:00.

Fri kaffe, the, vand, juice, cola.

Et glas mousserende vin til midnat.

Varm og kold buffet til natmad.

 

Onsdag den 1. januar 2020

Sen morgenmad på hotellet

Vi tager på en kort afslappende tur til Swidnica (ca 50 km) med vores dansktalende guide, hvor vi skal besøge Fredens Kirke (entré inkl.),  på vej tilbage til hotellet viser guiden os dele af byen, som vi ikke har set tidligere.

Sen frokost på hotellet.

Tid på egen hånd til afslapning, pakke eller hvad man ønsker.

Middag i hotellets restaurant.

 

Torsdag den 2. januar 2020

Morgenmad på hotellet

Vi pakker bus og kører mod Rostock med passende pauser undervejs. 

17:45 Færgeoverfart Rostock - Gedser. 
19:45 Ankomst Gedser og herefter hjem til respektive afsætningssteder. 

 

Tider i programmet kommer løbende under rejsen. 

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

5 dage: 

29. december 2020 - 2. januar 2021/ ArtHotel **** Wroclaw

Pris pr.person i db værelse

4.995,- 

Tillæg for enkeltværelse kr. 950,- 

 

Dette er med i prisen: 

Bustransport i min. 3-stjernet turistbus, færge, dansk, tysk og polsk moms, 4 x overnatning på nævnte hotel i dobbeltværelse, 4 x morgenmad på hotel, 2 x frokost på hotel, 1 x frokost på restaurant, 3 x middag på hotel, 1 x nytårs fest incl. fri øl/vand/vin, 3 x sightseeing/udflugt med dansktalende guide jf. program, diverse entréer der er nævnt i programmet samt bidrag til Rejsegarantifonden.

 

Tillæg: 

Enkeltværelse kr. 950,-
Morgenbuffet på færge på udrejse kr. 119,- pr. person
Aftenbuffet inkl. fri øl/vand/vin på færge på hjemrejse kr. 174,- pr. person
Drikkevarer.
Hvad der i øvrigt ikke er nævnt i "Med i prisen".


 

Art Hotel, Nytårstur Art Hotel, Nytårstur Art Hotel, Nytårstur

Opsamlingsrute

Afrejse

  • 06.45   Nakskov Station
  • 07.05   Rødby Rutebilstation 
  • 07.25   Maribo Station 
  • 07.40   Sakskøbing Station 
  • 08.00   Nykøbing F. station 
  • 08.30   Gedser Færgeterminal 
  •  

  • 05.45   DGI Byen v/Kbh. Hovedbanegård 
  • 06.00   Sjælør station 
  • 06.30   Køge/ Ølby station 
  • 07.00   Rønnede p-plads 
  • 07.30   Vordingborg v/ afkørsel 41 

Hjemkomst

  • 19.45   Gedser Færgeterminal 
  • 20.00   Nykøbing F. Station  
  • 20.30   Sakskøbing Station  
  • 20.45   Maribo Station  
  • 21.00   Rødby Rutebilstation  
  • 21.30   Nakskov Station 

 

  • 20.30   Vordingborg v/ afkørsel 41 
  • 20.45   Rønnede p-plads 
  • 21.00   Køge/ Ølby station 
  • 21.30   Sjælør station 
  • 21.45   DGI Byen v/Kbh. Hovedbanegård