Referencer fra vores dejlige kurgæster

En effektiv nulstilling af krop og sind. Tak til alle for glade dage … og morgenstranden er ganske vidunderlig😊.

Kirsten (I’ll be back), marts 2025

Så er en virkelig dejlig tur ved at være slut. Jeg kan mærke min krop har det så godt, inflammationen er faldet virkelig meget og både yoga med Sisse og morgenbadning med Gry har været helt i top. Vandgymnastikken og morgengymnastikken på stranden kan også noget.

Pia, oktober 2024

Tusind tak for et dejligt, veltilrettelagt kurforløb på Hotel Polaris. Dejligt, at Gry er kommet til som guide med mange gode tips, rummelighed og omsorg for alle. Vi har hygget os med god stemning og gode resultater. Tak også for Sisses professionelle yogaundervisning.

Agnes, oktober 2024

Yoga har gjort ugen og kuren endnu bedre. Gode øvelser og en dygtig underviser.

Kurgæst, oktober 2024

Af hjertet tak! Det har været en utrolig rejse på krop – sind og ånd. Gry som guide, altid veloplagt og hjælpsom. Sisse som yogalærer. Jeg har aldrig mødt så meget velvære, i til tider, udfordrende stillinger. Det vil jeg ikke betænke mig på at gøre igen! Namaste.

Annette, oktober 2024

Det er mit 4. kurophold, som alle på hver sin måde har været givende. På de første 3 ophold var vi flere mænd – det gav mulighed for mandesnak på lange vandre- og cykelture. Som eneste mand ville det 4. ophold have været noget ensomt, hvis det ikke var for tilbuddet om yogaundervisning. I marts 2025 er der igen yoga med Sisse – jeg har allerede tilmeldt mig.

Bjørn, oktober 2024

Jeg har haft et fantastisk ophold med god udrensning og et lille vægttab. Alle har været fantastisk venlige, smilende og hjælpsomme lige fra chauffører og gymnastikinstruktør til rejseleder og ikke mindst yogalærer. Det var nyt med yoga. Det bør I bestemt fortsætte med. Det supplerede kuren rigtig godt. Der var rigtig god vejledning til, hvor man kunne handle, gå ture, se seværdigheder og skønne behandlinger: lak på negle, ansigtsbehandlinger, massage osv. Og turen var i selskab med nogle virkelig dejlige kvinder – vi havde det SÅ hyggeligt. Alt i alt en dejlig tur. Jeg kommer helt sikkert igen.

Lene, oktober 2024

Det har været 10 dage fyldt med velvære og tid til mig. Jeg har lavet en masse skøn yoga med Sisse og har virkelig nydt den smukke natur. Og endelig fik jeg hul på det der vinterbadning. Tak til Gry for hendes støtte, der gjorde, at jeg lykkedes med det. Det er min første, men ikke min sidste kurrejse med De Grønne Busser.”

Kurgæst, oktober 2024

Tusind tak til Gry (opmærksom og meget empatisk guide) og Sisse (dygtig og omsorgsfuld yogalærer) for 10 fantastiske dage. Jeg frygtede, at jeg ville blive sulten, men det var slet ikke tilfældet. Jeg har tabt mig, er i bedre form, er blevet stærkere og væk er sukkertrangen. Tilbage er en dejlig lethed og energi. Jeg kommer helt sikkert igen.

Kurgæst, oktober 2024